Smil

Når jeg er ude og cykle, møder jeg andre, der også er ude og cykle. Jeg kigger i smug på dem. Måske kan jeg lære noget af det. Hvad cykler de på ? Hvad har de på ? Korte eller lange ærmer ? Kortet eller lange bukser ? Har de en hue på under hjælmen ? 

Nogen er meget optaget af at cykle. Andre nikker eller mumler et hej. Hver gang det sker føler jeg mig som en rigtig cyklist. Aksepteret af de andre. Af dem, der har cyklet i årevis. Det varmer.

I efterårsferie var jeg ude og cykle sammen med Kristian. Det var gråt og koldt. Humøret trist. Vi mødte en kvinde på cykel. Hun gav mig et stort smil. Jeg smilede på resten af turen og huskede på hvor dejligt det er at cykle. Også i gråvejr. 



Citater / ordsprog om smil

"Hvis du møder et menneske uden smil, så giv ham et af dine"

På eventyr på den sorte jernhest

Idag har jeg været på eventyr på min sorte jernhest. Jeg kom forbi en halmborg. Der var ingen hjemme. I halmborgen bor Klods Hans sammen med sin prinsesse.

Hen over de fint nypløjede marker fløj en flok svaner. Jeg er sikker på at det var de 7 vilde svaner. På himmelen ser jeg en sort drage forsøge at slukke ilden i solen.

På en mark med højt græs går den bestøvlede kat rundt og leder efter en mus. Den talende mus. De skal til teselskab hos hattemageren.

Jeg kommer forbi grøften, hvor fiskekonen bor med sin mand. Lige i nærheden står, der et gammelt træ. Det er hult. Jeg kom forbi hasselbusken, hvor Askepot fik 3 magiske hasselnødder fra. 

På strandengen græsser 3 geder. I foråret gik de fra gården, henover en bro og ud på strandengen. Under denne bro har der engang for længe, længe siden boet en trold.

Inden i skoven ser jeg en lille pige. Hun er samler bær. Til hendes bedstemor. Jeg ser også skyggen af en enhjørning.

På første sal i et hus, står en pige i det åbne vindue. Hun er ved at ryste en dyne. Det flyver rundt med blade. Blade i alle mulige farver. 

Jeg vil ryste verden

Jeg vil ryste verden

Jeg vil ryste politikerne 

De skal være et forbillede for os

Ikke lave skandaler 

Jeg vil ryste politikerne

De skal tænke på de små i samfundet

(Børn, gamle, dem, der ikke kan selv)

Ikke på deres egen pengepung og status 

Jeg vil ryste politikerne

De skal ikke bare snakke

De skal gøre noget ved problemerne 

Jeg vil ryste postkassen

Den skal være fuld af kærlige breve

Ikke hjemsted for reklamer, regninger og saksedyr

(Ups; her kommer min norske fortid op, når jeg i skræk ser ørentviste)

Jeg vil ryste menneskene

De skal være omsorgsfuld mod hinanden

Ikke konkurrere og bekrige hinanden

Ikke tage andres ting

Ikke gøre andre ondt

Jeg vil ryste de unge 

De skal tale pænt

Ikke mobbe hinanden

Jeg vil ryste opvaskemaskinen

Den skal selv gå rundt i huset og finde opvask

Ikke lade det stå i høje stabler på værelserne 

Jeg vil ryste skolen

Ikke alle børn er ens

Husk at favne deres forskellighed 

Jeg vil ryste dig

Du skal se mig

Ikke overse mig

Jeg vil ryste mig

Jeg skal være modig

Ikke gemme mig i sofaen 

Jeg vil ryste mit hoved

Så tinnitus flyver ud

Så jeg igen kan nyde stilheden

Jeg vil ryste min fornuft

Så jeg ikke er altfornuftig

Huske at gøre mig glad - gøre glade ting

Havet

Jeg kaster mine tanker i havet som sten. Bekymringer efterlader ringe i vandet. Sender mine drømme på rejse over havet til fjerne kyster.

Jeg flyder på livets hav, som et stykke drivtømmer kastes jeg fra kyst til kyst. Finder hvile i havets vuggen, trøstes af bølgernes brussen.

Havet forbinder hele verden og alle tider. Vandet falder som regn et sted, giver liv til planter, senere skvulper over mine tæer. 

Bølgerne fortæller om alt det havet har oplevet. Om turen rundt i verden. Om alle de sten, børnene smider i. Vi skal bare lytte og fortælle. 

Vandet løber

Vandet løber stille ned
Ad kinderne
Overvældes af træthed
Overvældes af "jeg bør"
Lukker øjnene
Søger trøst og glemsel i
Gammel kendt musik
Marillon "Misplaced Childhood" og "Clutching at straws"

Årets gang

Årets gang

Anemoner hviske hvidt i skovbunden.

Mælkebøtter råber gult på marken og i grøftekanten. 

Foråret er her. 

Morgenfruer byder velkommen i indkørslen.

Valuer blafrer over kornmarker, som skrøbelige sommerfugle. 

Sommeren er her.

Vinden ryster træer og buske.

Mørket gemmer de bare træer.

Efteråret er her.

Frosten knuger jorden.

Sne og rim lyser op.

Vinteren er her.

Myldretid

Snegler igennem byen

Alene i bilen

Sammen med alle de andre

Tænker på dagens møder

Og opgaver

Morgen myldretid

Snegler igennem byen

Alene med mine tanker

Sammen med friske radioværter

Tænker trætte tanker

Om aftensmad, lektier, madpakker

Fyraften myldretrafik

Snegler ind i søvnen

Alene med ro og fred

Sammen med bekymringer

Tænker på børnene 

Problemer med skole og venner og fremtid

Sovetid tankemylder

Snegler ind i weekenden 

Afslutter ugen med ro og fred

Masser af planer

Hygge, cykletur, besøg, strikketøj, bøger, sove længe

Vasketøj, indkøb, rengøring

Weekend er mylder af aktiviteter

Jeg har ikke et viskelæder, der er stort nok

Nogen har lavet en fake profil på Instagram. Med et billede af min Laura. Med min Lauras navn. Og skrevet grimme ting til andre. De tror nu det er min Laura, der har skrevet det. Det er bare ikke i orden. Skolen har heldigvis taget det alvorligt og hjulpet Laura med at snakke med dem, det gik ud over. De ved nu, at det ikke er hende, som skrev de grimme ting.

Det sker når du hviler

I forlængelse af mine tanker om tid, så har jeg lånt "Det sker når du hviler" af  Tomas Sjödin på biblioteket. Jeg forventede mig meget af bogen. Den er spændende. Der er mange gode sætninger i den.

"Hvile drejer sig ikke først og fremmest om at gøre ingenting. Hvile er at gøre det, man holder af eller bliver veltilpas af. Og frem for alt er hvile at gøre noget andet."

"Det er min tese, at en dag om ugen gør noget ved de andre dage. At alle de forskellige slags hvile rører ved hinanden, og at en dag om ugen kan blive et redskab til at genvinde de menneskelige kvaliteter, der kun kan vokse med tiden. En dag bliver vi stille, så stille, at vi kan opfatte de svage stemmer inde i os og huske på den visdom der gør vores arbejde og stræben frugtbar. Det er når vi hviler, at vi forstår, hvorfor vi skal hvile."

"Den, der hviler, husker."

"At hvile er at tage ansvar".

Men jeg kunne godt have tænkt mig at der ikke var så meget Gud i den. At den var skrevet mere videnskabeligt. Jeg ville gerne have læst mere om hvad der sker, hvis vi ikke hviler. Hvad der sker når vi sover på en problem.

Tid

Tiden blev godt brugt. Tiden blev udnyttet. Jeg fik tid til gøre det eller tog jeg mig tid til at gøre det ? Brugte jeg for lang tid på gøre det ? Eller var tiden kommet til at nu skulle gøre det ?

Hvad er tid ? 

Fra Wikipedia

Sekundet er defineret som tiden for 9.192.631.770 svingninger af den elektromagnetiske stråling der svarer til overgangen mellem de to hyperfinstruktur-niveauer afgrundtilstanden af et cæsium-133-atom.

Hvad gør tiden ?

• Få tid: Hvem giver mig tid ?
• Tage tid: Kan vi alle bare selv tage tiden ? 
• Tiden er kommet: Kommer tiden helt af sig selv ? Kan jeg så ikke tage den ? Eller få den ? 
• Lang tid /kort tid: Hvem er lang tid ? Hvornår er tiden lang ? 
• God tid / dårlig tid: Er god tid og lang tid det samme ? Er dårlig tid, noget tid som er fordærvet og skal smides ud ? Er god tid, tiden som er tilbragt foran en brændeovn med en kop te i hånden ? 
• Udnyttet tid: Er det tilladt at udnytte tiden ? 
• Bruge tid: Når jeg har brugt tiden, kan du så ikke også bruge den ? 
• Sommertid / vintertid: Kan du udnytte tiden bedre, når vi stiller om fra vintertid til sommertid ? For hvem gør vi det ?

Rejser i tiden

Lige nu rejser jeg i tiden. Jeg står på forkanten sammen med alle andre (Bankdata medarbejderseminar i Fredericia Messecenter i februar 2015). På vej ind i fremtiden. 

I tankerne kan jeg rejse tilbage i tiden. 

Citater
"If you don't have time to do it right, when will you have time to do it over?" John Wooden.

“Floder ved ikke dette: Der er ikke noget, der haster. Vi skal nok nå derhen en skønne dag.” Peter Plys

"I evighedens perspektiv er øjeblikket som et liv" Piet Hein

"Forstyr mig ikke, jeg er optaget. Jeg er helt koncentreret om at lade tiden gå" Dan Turèll

"Undskyld, jeg skriver langt. Jeg har ikke tid til at skrive kort." H. C. Andersen

Brombærkrat

Mine tanker er som et brombærkrat. De stikker. De kører i ring. De vinkler sig ind i hinanden. Nogen af dem er ganske utænkelige. Nogen er mest klare i nattens mørke og tåler ikke dagens lys. De er fyldt med paradokser og modsiger hinanden.

Jeg bliver vist nødt til at strikke noget med dette garn.

Pas på dig selv

Jeg får mange "pas godt på dig selv". Det er dejligt. Tusind tak ! Folk mener det godt. Det varmer mig. Jeg hører også "pas godt på dig selv, du er den eneste, der kan".

Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal gøre det. Hvis jeg gjorde, så var jeg nok ikke endt her hvor jeg er.

Alle er enige om at vi skal passe på vores børn. (Og dog:  hvorfor skærer vi hele tiden ned i børnehaver og skoler ?) Lige så snart vi er blevet voksne, så skal vi selv passe på os selv. Hvorfor passer vi ikke på hinanden ? Hvorfor er vi så blinde for hvad andre har brug for ?

Pas dig selv.
Pas på dig selv.
Hvem passer du på ?
Hvem passer på dig ?
Pas på mig. Jeg kan ikke selv.

At tænke på mig, er at tænke på de andre

Hvordan kan jeg tænke på mig selv, når mine børn har brug for mig ? På den anden siden, hvordan kan jeg passe på mine børn, hvis jeg ikke har det godt. Derfor prøver jeg så godt jeg kan at passe på mig og mine børn.

Tuller rundt

Huset er tomt. Her er kun mig og min stakkels hjerne. Nu skal der tulles rundt. Hvordan gør jeg det ? Jeg er jo altid igang. Selvom jeg sidder stille i sofaen så har jeg gang i mit strikketøj.

Er det at have tid til at rydde op efter morgenmaden efter at de andre er taget af sted ? Er det at have tid til at afprøve en ny opskrift på knækkebrød uden mel og uden en masse olie ?

Hvad betyder "at tulle rundt" ?

Fra ordnet.dk

gå omkring uden at foretage sig noget særligt; 
gå langsomt eller uden at have travlt

Der er lys i mørket

Nogen gang kommer der skyer på himmelen og verden bliver mørk og trist. Det er slet ikke til at se sig ud af mørket igen. Idag var det ikke kun skyer foran solen. Månen var lige foran solen. I mørket kan jeg se at solen smiler til månen.

Et mørkt sted, i et mørkt rum, bemærkes ikke.
Et mørkt sted, i et lyst rum, kan ses.
Mørket har brug for lyset.

Et lys, der skinner i lyset, kan ikke ses.
Et lys, der skinner i mørket, bemærkes.
Lyset har brug for mørket.

Dråberne, der får bægeret til at flyde over

Det er dråber, der får bægeret til at flyde over. Det er aldrig de store ting, der får bægeret til at flyde over.

Hvorfor er det lige disse dråber, der får mig ud af ligevægt ? Alle andre kan godt klare dem. Hvad er der så specielt ved dem ?

Fra Haven i regnvejr

Dråbe 1: Påkørsel Den 13.11.2014 blev jeg påkørt bagfra i bilen på vej hjem. Det var ikke voldsomt. Jeg kom kørende ad Kolding Landevej mod vest. Bilen foran mig blinker mod højre (Vejle Landevej) og kører langsom fremad. Den trækker også mod højre. Normalt plejer der at være nok plads til at komme venstre om højre drejende biler. Men ikke denne gang. Jeg bremser op og holder stille. Bilen bag ved mig kører ind i mig. Der er skader bag på min bil. Dele af bagskærmen er forskubbet og har fået en revne. Udstødningsrøret har fået en bule. Anhængertrækket har nok været det første til at tage imod den anden bil. Jeg kunne køre fra stedet. Det kunne den anden bil ikke.

Dagen efter var jeg en tur forbi skadestuen. Lidt ondt i hovedet og nakken. De kunne ikke se noget. Anbefalede mig at slappe af. Bilen var 3 dage på værksted. Imens lånte jeg en hybrid bil. Den havde både benzin motor og el-motor. Og automat gear. Det har jeg ikke prøvet før. Det var spændende.

Dråbe 2: Indbrud i bilen Den 4.12.2014 indbrud i bilen på parkeringspladsen ved Kolding storcenter. Vi parkerede cirka klokken 12. Vi kom tilbage til bilen cirka 14:40. Det lille sidevindue foran sidespejlet i venstre side var knust. Masser af glasskår inde i bilen. Kamillas skoletaske var væk. I skoletasken havde hun sin computer. Nej, ingen backup. Havde de dog bare taget de julegaver jeg lige havde købt. Dem kunne jeg købe igen. Men alle de opgaver Kamilla havde liggende på computeren kan ikke købes. Hun skulle bruge noget at det til en eksamen ugen efter. Jeg kørte rundt med gaffatape i stedet for vinduet helt indtil tirsdag den 9.

Det er ikke sjovt. Hver gang jeg lukker øjnene ser jeg glasskår. Jeg sover dårligt. Tænker på hvordan det skal gå Kamilla. Hun klarede eksamen i december. Men der kommer flere eksamener til sommer.

Dråbe 3: Punktering Som om det ikke er nok. Den 15.12.2014 punkterede jeg. Jeg var alt for flink og prøvede at give plads til en modkørende på parkeringspladsen ved Lauras skole. Der holdt en anden bil og spærrede vejen for den modkørende. Højre baghjul var punkteret så meget at det pulver, der ligger i bilen til at lappe med, ikke ville kunne blive inde i dækket. Der er ikke et reserve hjul i bilen. Falck kom og slæbte mig og bilen ud til Toyota. Der fik jeg et nyt dæk på og kunne køre på arbejde. 

Det er bare for meget. Jeg har haft ondt i hovedet hver dag indtil midt i juleferie. Ondt i nakke og skuldre. Sover dårligt.

På min cykel

På min cykel ude på de små landevej, forsvinder resten af verden. Der er ikke nogen, der forventer noget af mig. Jeg kigger på landskabet. På solen, der skinner på mig igennem et hul i skyerne. Derude, helt alene, er jeg ikke ensom. Derude er der ingen sorte skyer. Kun på himmelen. Ikke i mit hoved. De bliver blæst væk.
Det føles godt at cykle igen. Jeg møder ikke mange mennesker derude. Der er sådan jeg kan lide det.

Fanø

At tage med færgen fra Esbjerg til Fanø, er at lægge resten af verden bag sig. Alle problemer bliver på fastlandet. På Fanø er der ro og fred. På Fanø blæser vinden og Vesterhavet ruller op på stranden. På Fanø er der rå natur. Græsset vokser vildt på klitterne. Havet og vinden har formet sandet til et fantastisk landskab. Kaniner hopper rundt. Ræven kigger tillidsfuldt på os. Rådyrene springer.

Jeg forventede mig meget af vinterferien på Fanø. Bare ikke sort humør. Det var dejligt derover, men hjalp ikke som forventet.

Glemsom

Jeg er blevet glemsom. Det er så meget ikke mig. Det er svært at akseptere at sådan er det lige nu. Jeg skal huske at være overbærende overfor mig selv. Og tålmodig. Det er 2 ting jeg ikke er.

Lørdag startede jeg langsomt med at kigge ud på regnen. Store dråber. Næsten frossen. I træerne udenfor vinduet hang masser af små regndråber. Jeg var fredlig. Havde fred med den sygemelding jeg står overfor. Samtalen mandag så jeg kan få aftalen på plads med sygemeldingen. Jeg står på kanten af stress. Hvis jeg bliver ved med at gå fremad, så ender jeg i afgrunden. Jeg bliver nød til at stoppe op.

Jeg kom til at overse en kantsten og kørte over den. Da ramlede freden og blev erstattet af en tristhed. Der skal så lidt til.